De mange publikum der var mødt, fulgte turen, der var en cylkel strækning, hvor deltagerne cyklede fra punkt A-B. Dette skabte en mere intim ramme, hvor deltagerne kunne "overvåge" hinanden, når de passerede hinanden. Ruten var relativ flad, men med den lange strækning ved Sjællands broen, det frygtede bjerg "Alpe d"Motervej". Overraskende nok lå der ikke sne på denne top, men kulden kunne mærkes, og lufttyngden var en klar barriere for flere af deltagerne. Således spillede dette bjerg også en central rolle, det kommer til at skabe en del omtale, hvilket pressen selvfølgelig også vil fokusere på de følgende dage. De første 6 km. fulgtes rytterne ad, meget koncentrerede kørte deltagerne op ad den store tinde. Herfra kunne de skimte ruten. Deltagerne lagde deres taktik og der blev sendt blikke der klart indikerede at denne rute vil blive meget afgørende for resten af året. Løbets tilstedeværende fører Oluf Ulrich Højberg, satte relativt hurtigt føringen. Med stor respekt fulgte de øvrige deltagere med så godt de kunne. Tempoet var skiftevis højt og resignerende -løbet var skudt igang... De første 5 km satte således rammerne, hvem havde gode ben, hvem kunne følge med, hvem havde overskud til at sætte tempoet og hvilke omkostninger ville det høje tempo få for deltagerne. Relavitv hurtigt måtte løbets største (dyreste) rytter Fernando "Cipo" knudsini, slå ud med armene og give op overfor det høje dræbende tempo. Efterfølgende blev Jonas "Julich" Kristaiansen sat, feltet var sprængt. De førende ryttere kørte målrettet mod at prøve hinanden af, tempoet blev bestemt af Petegem og Ulrich. Petegem havde noget at skulle revansere overfor fans og sponsorer, hvilket tydeligt kunne ses i hans aggresive kørsel, han nærmest åd astfalten. Førerfeltet var samlet indtil de mødte Alpe d"Motervej anden gang. Her skulle der ske afgørende ting... En gruppe aktivister havde haft held med at slippe forbi kontrollørene, måske uprofessonelt af løbsledelsen, hvorom alting er, fik aktivisterne lukket en låge, hvor bjerget havde sin opkørsel. Flere af rytterne havde tydeligvis tænkt sig at bruge dette punkt som afsæt, men disse planer blev midlertidigt lagt på hylden. Efter at rytterne kom gennem porten, aktivisterne anholdt, og udbryderne samlet, skete der ting. Nils "Zabel" og Petegem udbrød som et missil fra de andre ryttere. De fik hurtigt et relavtivt stort hul ned til de andre ryttere. De satte et utrolig højt tempo, hvor de fik skabt et forspring på et par minutter. Til denne episode, udtaler Ulrich "Jeg havde tænkt mig at bruge bjerget som afsætning, jeg gik ned i fart, en højere fart havde været til min fordel. Hvis det ikke havde været for de aktivister havde jeg vundet løbet" De to udbrydere holdt hjem og finalen var eksplosiv og medrivende. De to ryttere havde haft et godt samarbejde. På intet tidspunkt havde de vist svagheder, derfor var det næsten umuligt at sige hvem der ville stå bedst i spurten. Taktiske overvejelser gjorde at tempoet de sidste par km faldt, dette kunne de dog godt tåle da deres forsprings på daværende tidspunkt var på omring 4 min. Det hele sluttede i en spurt hvor sprinter kongen Nils "Zabel" trak det længste strå. Petegem resignerede, havde fået det han kom efter, nemlig oprejsning, men dog ikke en etapesejr. Kampen om tredje pladsen var også en spurt. Tempo kongen Ulrich, satte her sprinteren Petacchi, og derved er han helt med i top placeringen. Søren Botero tog sig af femte paldsen, mens Jonas julich, der havde kæmpet sig op under løbet indtog sjette pladsen. Sidst men ikke mindst skal nævnes Frede Cipollini, der skuffende indtog syvende pladsen. Så dyr en rytter skal simpelthen kunne præstere et bedre løb er redaktionens umiddelbare udsagn. Damer og byture kan have haft indflydelse på hans præstation.