I dagene op til løbet så det ud til, at feltet endnu en gang ville tælle mange ryttere. Desværre blev Cipo og Cunego syg, mens andre meldte fra af forskellige årsager. Løbets fem bedstplacerede ryttere var dog tilbage, og til start stillede således: Ludewic, Zabel, Riis, Arvesen og Ullrich Det var en kølig gråvejrsdag med regn i luften, og det var tydeligt for alle, at om en måned vil vejret ikke længere egne sig til cykelløb. Rytterne lagde ud med enkeltstarten. Med en sejr kunne Ludewic cementere sin placering øverst på podiet. Dette var alt, hvad der skulle til. Som dårligst placerede rytter i feltet kørte Ullrich af sted som den første. Med to minutters mellemrum herefter fulgte de andre ryttere. Da det blev Zabels tur løb han i tekniske problemer. Hans baghjul blokerede. Heldigvis for ham skete det dog inden for den første kilometer, og han kunne derfor køre løbet forfra. Herudover var der ingen uheld på enkeltstarten. Ullrich kom i mål efter 20 min. og 32 sekunder. Herefter fulgte Arvesen i tiden 19:55 og Riis i tiden 19:51. Ludewic kom i mål i den forrygende tid 19:19. Det var dog tydeligt for alle, at han ikke havde sidste sæsons form. Dengang kørte han samme enkeltstart godt et minut hurtigere. Zabel havde været ude i godt 17 minutter, da han kom til syne på den lange opløbsstrækning. I fantomtiden 18:13 passerede han målstregen og blev dermed en suveræn vinder af enkeltstarten. Med dette resultat lignede Zabel mere og mere en bejler til den samlede sejr. Med en sejr i linjeløbet ville hans bestrædbinger lykkes. For Ludewic gjaldt det for alt i verden om, at Zabel ikke skulle vinde linjeløbet. Enkeltstarten havde dog tæret meget på hans kræfter, og farven i hans ansigt far falmet som bladene på de omkransende træer. Starten gik nu på de 5 runder, som det var besluttet at køre i linjeløbet. Allerede på de første kilometer forcerede Ullrich og fik skabt et hul. Arvesen fulgte hurtigt efter, og sammen indledte de to et frugtbart samarbejde. For foden af Myrestenen kunne Ullrich og Arvesen dog indse, at deres hul var skrumpet betydeligt. Riis havde forsøgt at køre op til de to førende ryttere, og dette var blevet modsvaret af en voldsom forcering af Zabel. På selve stigningen forcerede Zabel igen og lige før toppen af stigningen blev hullet helt lukket. Arvesen og Ullrich fik dog hægtet sig på Zabels nådesløse tråd, og ligeledes Riis kom med i gruppen. Ludewic måtte på denne stigning dog se sejren smuldre mellem fingrene. Fuldstændigt afkræftet måtte denne store og farverige rytter opgive at følge Zabels forcering. Benene meldte udsolgt og maven trak sig sammen i ubarmhjertige kramper, så han desillusioneret og med smagen af mavesyre i munden måtte trille de sidste syv kilometer og stå af efter første omgang. Blandt de fire tilbageværende var det tydeligt, at Riis og Zabel klart var de stærkeste. De tog sig af langt de fleste føringer, og ved pointspurten efter første omgang tog de to sig af de bedste placeringer. På anden omgang var der bjergpoint at køre om på Myrestenen. Også her var Zabel og Riis stærkest, mens Arvesen tog sig af tredjepladsen. Spredningen var der dog stor efter stigningen, og det krævede mange kræfter af især Ullrich og Arvesen at lukke hullet til Zabel. Scenariet var det samme ved passagen af Myrestenen på tredje omgang. Zabel forcerede og de tre andre måtte kæmpe for at lukke hullet. Senere på omgangen måtte Arvesen slippe sit tag i gruppen. Da Zabel, Riis og Ullrich tog fat på fjerde omgang, stod det dermed at klart, at podieplaceringerne skulle fordeles mellem disse ryttere. De tre ryttere nåede samlet Myrestenen, men her forcerede Zabel endnu engang, og hverken Riis eller Ullrich kunne følge hans tråd. Riis følte sig dog godt kørende og udtalte efter løbet, at han havde benene til at køre Zabel ind, havde det ikke været for en langsomtkørende traktor, der blokerede vejen. Zabel fik således afgørende hul, og han kørte alene i mål som en suveræn vinder af dagens løb og som en fortjent samlet vinder af alle tre trøjer i SemiProTouren. Riis og Ullrich fulgtes ad sidste omgang, ingen af dem havde benene til at rykke fra den anden. Det syntes dog at Riis var bedste kørende. Med fire kilometre igen punkterede Riis dog. Ullrich kørte således ind på andenpladsen, og opnåede dermed sin bedste placering i denne sæson - om end det måske ikke var helt fortjent. I mål havde Ludewic mistet overblikket over omgangene. Han havde derfor troet, at Zabel manglede endnu en omgang, og Zabel havde derfor taget fat på en omgang for meget. Det samme fortalte Ludewic til Arvesen, da denne nåede målstregen efter sin fjerde omgang. Arvesen syntes dog to omgange mere var for meget, og han sad derfor i bilen med Ludewic, da Ullrich nåede i mål og kunne fortælle dem, at der altså ikke var endnu en omgang. Dette fik Arvesen til alligevel at køre den sidste omgang for derved at kunne beholde den fjerdeplads, som Ullrich eller ville have overtaget. Med denne forsinkelse af Arvesen gennemførelse af løbet, nåede Riis at sætte ny slange i dækket og bevare sin tredjeplads i løbet. Det var dog en slukøret Zabel, der kom i mål efter seks kørte omgange. Den sidste omgang havde taget hårdt på hans kræfter, men visheden om den samlede sejr i løbet gjorde dog alle trængsler ubetydelige. Et stort tillykke skal lyde herfra.